søndag den 26. juli 2009

Ny taske. En Balenciaga?



Jeg leder desperat efter en taske der er stor nok til min Mac Book Air og som jeg kan bruge til skolebrug. Jeg håber virkelig, at jeg ender med en Balenciaga giant mid day som den på billedet.. helst i sort med sølv hardware. Jeg har altid savlet over de lækre Balenciaga tasker, og heldigvis findes eBay. Kryds fingre!

Og mens jeg surfer rundt efter sites og priser, har jeg virkelig stødt på mange sider der laver Balenciaga kopier. Faldt endda over en side ved navn knockoffbag.com - lige lidt for sjovt. Hvad med en Miu Miu taske made in Turkey? // Billede: Google

Min fødselsdag

Jeg har fødselsdag imorgen d. 27, så dagen står egentlig bare på hjemmehygge. Nyd weekenden!

lørdag den 25. juli 2009

Styling tip

Jeg har altid tænkt over, hvordan man mon styler de futuristiske Gareth Pugh sko - og jeg tror, at jeg har fundet svaret...



En American Apparel kjole, en edgy vintage kappe og en meget lang ørering.. Både minimalistisk men nytænkende. // Billede: Altamira

BLACK

Sort kan være lak, læder eller silke. Nitter, spænder eller sløjfer og broderier. Her er mit bud på hvilke sorte sko der kan pifte et outfit op - selvom de er sorte.
The Dark Side
Fra øverst til venstre i tre rækker: Første række: Guiseppe Zanotti støvler til 4.839kr. // Dolce & Gabbana støvler til 7.445kr. // Nicholas Kirkwood sandaler til 8.190kr. // Balmain støvler til 10.334kr. // Guiseppe Zanotti sandaler til 6.515kr. // Alexander Wang støvler til 6.043kr. - alle fra Luisaviaroma.com. // Anden række: Nicholas Kirkwood ankelstøvler til 6.797kr. // Dsquared ankelstøvler til 5.770kr. // Alexander Wang støvler til 5.643kr. - alle fra Luisaviaroma.com // D&G peeptoes til 2.462 fra My-wardrobe.com // Jimmy Choo pumps til 3.700kr. fra Luisaviaroma.com. // Tredje række: Valentino pumps til 5.206kr. // Jimmy Choo støvletter til 5.730kr. - begge fra Net-a-porter.com // Bally støvler fra 9.292kr. fra Luisaviaroma.com // L.A.M.B sandaler til 1.805kr. fra piperlime.gap.com

SORT vil altid være fremme. Sort kan være alt. Råt, feminint, kedeligt, nyskabende, for meget, sexet, glamourøst.. You name it. Sort vil altid være den mest sikre farve indenfor mode. Men absolut ikke kedelig.

Billede: Polyvore, af mig

fredag den 24. juli 2009

Nyt til make-up pungen



Dior's foundation under navn "nude" har fået så positiv omtale, at den nærmest virker for god til at være sand. Så jeg tog chancen og købte den. Jeg må sige, den ER for god til at være sand. Udover at den er sand. Det er en mineralfoundation, med spf 10, utrolig holdbar og dækkende, og jeg kunne blive ved! Alt i alt var den helt klart pengene værd. Og så fik jeg en lille Dior pose med oven i. Jeg har en stoooor svaghed for fine poser. Men hvertfald så kan jeg varmt anbefale den.

Billede: Google

Gina Tricot i Århus

Jeg har aldrig været specielt begejstret for Gina Tricot. Men der åbner snart en i Århus. Dog må jeg anerkende, at jeg købte en ring derinde i Stockholm. Jeg er meeeget kritisk hvad det gælder smykker, men jeg faldt over en ring med en svale, de er så smukke! Desværre mistede jeg den, så nu ligger den på et toilet på landet i Sverige. Så hverken ring eller billede af den..

Jeg elsker ringe med dyr - især slanger. Denne er fra Kenneth Jay Lane fra Net-a-porter

Sommerudsalg 09

Her de sidste par dage har jeg været lidt små-syg, og derfor ikke fået blogget. Desuden har jeg også haft problemer med Photoshop, så.. endnu en undskyldning. Men så må man vel være lidt kreativ, på en helt anden måde end hvad billeder kan gøre.

Det er en del tid siden, at jeg sidst har besøgt AOK (Alt om København), også selvom den er fuldstændig genial. Den hjalp mig finde Wagamama - en fantastisk restaurant. Men nu til sagen. AOK har lavet en liste over sommerudsalget 2009. Dejligt overskueligt! Og oven i kommer der selvfølgelig et link.

Personligt er jeg først i København igen til august, hvor det hele typisk nok slutter. Er er især ked af, at jeg missede Birger Christensen og Holly Golightly, da jeg leder efter en taske.. og mit budget timer ikke særlig godt efter mine shoppingture ind til videre.