torsdag den 30. april 2009

Super Bazar i Magasin

I dag købte jeg en top i Topshop til halv pris. Jeg synes den er rigtig fin, da jeg er meget til hvid fortiden, og snittet er rigtig flot. Især ærmerne er jeg helt vilde med!


Top fra Topshop // med shorts fra Only og halskæde fra Pilgrim

Jeg har skrevet noget i et tidligere indlæg om ballarinaer, som jeg er på udkik efter. Og jeg har faktisk et par i kikkerten, som jeg regner med at købe i morgen (har lagt dem til side) – jeg tager et billede af dem, hvis jeg køber dem...

Jeg ser meget frem til når min nye computer kommer. Den kommer på lager når som helst nu, og senest de første par dage i næste uge! Forhåbentlig sætter det en smugle gang i min blogging, da jeg får bedre billedprogrammer og iWeb (som jeg egentlig ikke ved, om jeg kommer til at bruge) men lad os se.

onsdag den 29. april 2009

Barbara Hulanicki for Topshoop

Førhen har jeg skrevet en del om min store begejstring for Matthew Williamson's kollektion for H&M, så jeg føler lidt, at der mangler en slags afslutning, da den udkom for snart en uge siden.

Jeg kom ikke ind at se den på dagen, da jeg var i Århus (og de åbenbart kun sælger kollektionen i København) hvorefter jeg fredag tog til København selvom H&M var fuldstændig overbevist om, at der ikke ville være mere tilbage til den tid - de tog fejl. Og det endte lidt i en skuffelse, da mine forventninger var tårn høje, og ikke engang hele kollektionen var i den butik jeg tog hen til. Men nu er jeg heller ikke specielt vild med H&M, og deres samarbejdsprojekter er heller ikke så spændende, som de selv mener. I Danmark virker det måske ret overvurderet, men absolut ikke overalt i verden bedøm selv her - noget af en mere insponerende åbning.


Så er jeg mere til Topshop, som laver nogle anderledes og spændende samarbejder med designere man umidbart ikke har hørt om. Lige bortset fra Kate Moss’ mange kollektioner, som jeg heller ikke bryder mig om.

Den nye kollektion med Barbara Hulanicki er meget sød, med flotte prints og farver. Jeg er især vild med den skjorte der blev set på Ashley Olsen (og selvfølgelig udsolgt) – den er ikke engang til at se på sitet mere.

"Girl" printet var et af de prints som kunne spottes i Barbara Hulanicki's kollektion. Jeg synes det ser rigtig sødt og feminint ud - og en smugle udskyldigt.

Billeder: Topshop

Band t-shirts

Nu hvor vejret tillader det begynder jeg så småt at tænke på forår/sommer tøj.. Og også t-shirts! Men egentlig er de enten ensfarvet eller har et eller andet print man hurtigt bliver træt af. Heldigvis købte min kæreste mig en Kiss t-shirt i weekenden, som jeg er utrolig glad for. Samtidig indså jeg, at band t-shirts måske er en løsning på min lille tøj-krise!

Det mest fantastiske er jo musikken, men også det at man kan købe dem i store størrelser, og bruge t-shirten som oversize, hvilket jo ikke ville se specielt godt ud til en lille top. Men også det, at man kan klipppe ærmer af eller andet for at gøre dem mere personlig.


Min Sex Pistols t-shirt: Anarchy in the U.K. i vintage look med huller (ses dog ikke på billedet) - Jeg havde stylet den med en vintage vest og bleget denim shorts.

Jeg har kun 3 band t-shirts men er glad for dem alle, og ingen af dem har jeg selv købt. Derfor betyder de ekstra meget, da jeg har fået dem af andre. Med mit næste køb vil jeg måske adde noget på eller klippe ærmerne af, men hvilket band ved jeg ikke.

mandag den 27. april 2009

Ny computer

I weekenden var jeg i København for at besøge kæresten. Utrolig hyggeligt! Og i dag var jeg i Apple Store og fandt frem til, at jeg skal have en MacBook Air. Det er fuldstændig umuligt for mig at vente nu, da min gamle computer her er utrolig langsom og dårlig samtidig med, at jeg elsker Apple.


Billede: Google

tirsdag den 21. april 2009

Berlin & ballarinaer

Nu har jeg både været i Berlin og fået slappet lidt af efter turen - derfor lang tid siden jeg har blogget. Jeg er stadig nybegynder, og det kan da mærkes, men jeg vil gerne takke for dem der har læst min blog og lagt et par kommentarer. Det er jo ikke altid let at være ny på området, så det sætter jeg stor pris på!

Endelig nærmer dagen sig for alvor (torsdag) hvor Matthew Williamson's kollektion udkommer i H&M's butikker. Jeg glæder mig til at se den, og eftersom jeg er en størrelse 34, regner jeg med, at det er nødvendigt at ankomme til butikken tidligt.
Det er heldigvis ikke kun den eneste begivenhed der sker for tiden for Monki åbner butik i København på Købmagergade d. 1. maj, hvilket jeg også ser frem til. Men jeg kommer desværre ikke på åbningsdagen, da jeg er i København denne weekend og ikke næste.

Forresten er jeg ude at lede efter et par ballarinaer men indtil videre uden held. Så jeg har lavet lidt research på nogle jeg godt kan lide til under 3.000kr. - stillet op så ledes, at de billigste er først.


Fra øverst til venstre: Fra Diesel til 453kr. // Fra Olivia Morris til 1.800kr. (-40%) // Fra Marc by Marc Jacobs til 2.102kr. // Fra Pedro Garcia til 2.123kr. (-40%) // Fra Mui Mui til 2.160kr. // Fra Lanvin til 2.533kr.

Nogle ballarinaer er fra Net-a-porter's forholdsvis nye outlet som der er meget god omtale om for tiden. Hvis du ikke har besøgt den endnu, så kan den anbefales!

mandag den 13. april 2009

Berlin

Jeg smuter til Berlin imorgen tidlig og kommer hjem lørdag aften.

Så i dag stod på pakning. Dog fik jeg også købt amerikansk Elle i rejseudgave (genialt fundet på). Valget stod mellem det og australsk Vogue, men endte med Elle, da det simpelthen var som skabs til lejligheden. Jeg har virkelig en følelse af, at jeg har købt for mange blade i denne måned. Costume, Eurowoman, britisk Vogue, dansk Elle - jeg bryder mig egentlig ikke om dansk Elle, men jeg havde brug for noget læsestof. Og endda Cover som jeg fandt ud af, er et meget, meget dårlig blad. Så.. alt for mange blade! Men det er vel ferie.

Jeg overvejer lidt at lave en guide til hvordan man laver huller i jeans, da jeg er ved at være træt af sandpapirsmetoder og andre ting der tager en krig, og egentlig ikke er specielt effektive. Desværre er der uendelige guider omkring emnet, og det vil næsten være for kliché at lave endnu én. Så det er egentlig bare en overvejelse.


Jeg faldt over Lily Allen's Casere Paciotti heels. Jeg har før lagt nogle billeder ud, af nogle solbriller jeg har af samme mærke. Jeg synes tit at folk går i sort og kun sort, mens jeg skal have mindst 2 ikke-sorte ting på mig. Så forhåbentlig bliver foråret mere farverigt, hvertfald er de her utrolig fede heels UDEN sort. Mange tak Lily!

Billede: Google

søndag den 12. april 2009

Altamira NYC

Der findes utallige blogs omkring gadestil, men jeg faldt over Altamira i dag. Der er mange interessante billeder, men desværre en ret stor mangel på tekst og forklaring. Men derfor kan man jo godt lade sig inspirere og dygge en smugle ned i billederne.

Den glade: Det her billede gjorde min kedelige søndag lidt gladere - jeg er vild med læderjakken og Marc Jacobs støvlerne. Jeg leder selv efter en læderjakke. Trods man ikke kan se den så godt, ser den rigtig fin ud.

Den miksende: Peaches Geldof er også at se på siden; her med et miks af dyreprint og denim. Hun er jo en af de nye fashionicons, og jeg synes egentlig at hun klæder sig helt fint.. men fra min side mangler der noget "ekstra" - noget der ikke er set før.


Den sikre: en Chanel 2.55 og sort er altid sikker! Samt store solbriller. Mens ankelstøvler og uniformsjakke passer perfekt til denne sæson.

Den vågede: Postmands-jakke, herre sko, bare ben, chunky halskæder og pandeflætning. Og jeg har lavet min egen regel om at lilla og rød aldrig skal sættes sammen. For mig lyder det som en rigtig dårlig blanding, men det ser alligevel ikke så værst ud.